Rødovre Folkemusikforenings Fugleskydning 2002

På en varm søndag i august løb fugleskydningen af stabelen. Det er et flot arrangement, som har en lang tradition i foreningen. Det styres med fast hånd i overensstemmelse med reglementet af oldermanden, Jørgen Vangsgaard.

Enkelte af forlystelsesforeningens medlemmer var mødt frem og fik lejlighed til at afpudse skydeteknikken. Dog kom ingen af vore medlemmer på sejrsstigen.

Vinger, hale og hoved skal skydes af i den nævnte rækkefølge. For første gang i historien gik dette galt i år. Efter at den første vinge var blevet skudt af faldt hovedet - måske nærmest ved et vådeskud. Dette udløste trøstpræmien.

Efter skyderiet brød vi ud i sang med støtte af dygtige musikere. Endnu engang et flot arrangement ! 

Svend Erik Pedersen