Budapest 2005

Årets storbytus gik i år til Budapest. Marianne havde denne gang stået for rejsens tilrettelæggelse. Alting fungerede
fint. Vi boede på hotel Griff et par kilometer udenfor centrum på Buda siden.
Et igangværende renoveringsarbejde af sporvognsskinnerne på den linje, der førte ud til hotellet gjorde at vi fik travet en del.
Den første dag var vejret fint og byen viste sig i al sin charme. Vi kunne sidde udenfor uden overtøj langt ud på natten.
Men til sidst blev det rigtig koldt og regnfuldt.
Der blev taget mange billeder og jeg har udvalgt nogle få stykker.
Resten findes på en CD som sendes til medlemmerne.
At rejse er at leve og at rejse med DFF er bare en god oplevelse hver gang!.
Så kan vi godt gå i gang med at planlægge hvor næste års DFF rejse skal gå hen.

Svend Erik Pedersen