Bornholmturen 2006, 9.-12. juni 2006

(nu er Bents billeder også med!)

Årets fællesrejse gik i år til Bornholm.
Vi var 19 der havde fundet plads i kalenderen til at tage med.
Og med erfaringerne fra vores tidligere ture i baghovedet måtte det jo blive sådan: Det var en forrygende tur.

Vi tog af sted meget tidligt fredag morgen og fik lejlighed til at kigge lidt på Rønne
inden vi havde en aftale hos Anitas mor i Vester Marie.
Her fik vi en frokost hvor vi fik lejlighed til at nyde én af Bornhoms specialiteter: Silden.
Vi havde godt nok smagt sild før - men at de kunne smage så godt! - kom nok som en overraskelse for mange af os.
Efter frokosten nød vi det gode vejr i Anitas mors have - forbløffende nok ser det ud som man slet ikke har ukrudt
i haverne på Bornholm ? - hvordan man bærer sig ad med det er for mig noget af en gåde.

Efter besøget i Vester Marie tog vi til Klostergården i Allinge hvor vi blev indlogeret.

Om lørdagen havde vi bestilt en rundvisning på Hammerknuden ved Søren Sillehoved.
Han er en forrygende fortæller både om flora og historie - tænk sig hvad en manufakturuddannelse dog kan føre til!

Bortset fra at havgusen drev ind over landet var det en helt fantastisk tur - og havgusen er for os
fastlandsboere en ganske særlig oplevelse. Man kan ligefrem mærke når den kommer og man kan mærke hvordan den lægger sig ind over alting.
Efter foredraget med Sildehoved spiste vi fiskebuffet på én af fiskerestauranterne i Allinge. For os der
godt kan lide fisk er det en ren fornøjelse når menuen er fisk ad libitum.
Vi var flittige og oplevede rigtigt meget i de 3 dage besøget varede.
Jeg har opgivet at referere alting - men vil nøjes med en liste over hvad jeg husker at vi har lavet:

- Besøgt Jons Kapel
- Gået igennem Blåskinsdalen
- Set Hammershus
- Fejret Bo og Hanne ved grill aften
- Klatret i Døndalen
- Besøgt Helligdomsklipperne
- Spist sild på torvet i Gudhjem
- Besøgt bryghuset i Svaneke
- Besøgt Olsker Rundkirke
- Besteget tårnet ved Rytterknægten
- Set Lille Borg
- Badet ved Balka Strand

At kunne nå så meget på 4 dage er kun muligt ét sted i hele Verden: Bornholm.

Stor tak til Bent og Anita for deres indsats som koordinatorer ved dette arrangement. Herefter følger lidt billeder - så vidt muligt i kronologisk orden:

Se også Bents billeder - jeg har ikke kunnet undgå at de fylder meget, men der er mange rigtig gode billeder: Gruppe: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11.

Svend Erik Pedersen