Skt. Hans 2006

Midsommerfesten holdt vi endnu engang i Poul & Sannas have.
Fællesteltet stod der alligevel fordi Ulla netop var blevet student og det skulle jo fejres.
Det var en rigtig lun og dejlig sommeraften - og Poul havde fået godt gang i grillen.
Som sædvanlig stod menuen på medbragt grillmad
Vi var 15 deltagere + Oscar, Jill & Niels' hund. Og Oscar forstod at gøre sig selv til midpunkt.
Både ved at plage alle til at spille fodbold og ved at indtage rollen som skødehund.

Det var tydeligt at flere af foreningens medlemmer har en svaghed for hunde.

Da mørket faldt på tændte Poul bålet og det brændte lystigt indtil det blev mørk nat og vi
sluttede en dejlig Skt. Hans aften. Så blev det sommer nok en gang.

Svend Erik Pedersen