Nytår 2006

Årets nytårsfest blev afholdt hos Birgit & Svend Erik. Og det endnu slet ikke er blevet rigtig vinter endnu måtte vi erkende at det gamle år var slut.

15 af foreningens medlemmer havde reserveret dagen og desuden havde vi 2 gæster - så det var med nød og næppe at alle kunne få en plads om bordet. Men når det er nytårsaften kam man godt presse sig sammen. I år havde vi også besøg af Oscar - Jill & Niels's hund - som dog havde fået et beroligende middel for at dæmpe frygten for fyrværkeriet.

Igen i år var middagen en kulinarisk nydelse. Ganske vist havde Niels ikke fanget så mange laks på det sidste så der var nok til forretten. Men så havde de ladet kreativiteten blomstre og fremstillet en anden forret med rejer og meget andet. Igen i år havde Hanne fundet den store slalatbog frem og kunne præsentere os for 4 varianter. I år var det Johanne der stod for den hjemmelavede is til desserten - og det var også rigtig godt.

Så da menuen kunne sluttes af med den traditionelle irske kaffe ver der ingen der klagede over traktementet.

Jeg har lavet et billedark fra arrangementet.

Godt Nytår!

Svend Erik Pedersen